Personlighed: Argo kan virke lidt kold overfor folk, især dem som han ikke kender, eller ikke bryder sig om. Der kan han bestemt være ligeglad med dem. Men dem han synes mere om er han venlig nok overfor, men kan stadig virke lidt kold, men sådan er han bare. Han kan også nemt virke lidt ond overfor nogle, men det ligger bare til hvem han er. Hvis man oplever ham være venlig, så har man mødt ham på en god dag. Han holder sig meget i skyggerne, hvilket han er meget god til grundet hans evne. Han kan sagtens starte en samtale med folk, men det er ikke så ofte han gør det uden nogen grund. Han er heller ikke den mest snaksaglige, men får man ham i snak, kan han alligevel godt holde det kørende. Han er bestemt ikke bange for noget, men han er alligevel klog nok til ikke at begynde på at skulle op at slås med folk. Han plejer ikke ligefrem at fest, men han kan sagtens dukke op hvis der faktisk sker noget. Ellers skal man virkelig have gjort indtryk på ham, for at han gider dukke op fordi nogen beder ham om at komme. Han ryger heller ikke, ihvertfald ikke hvis han er alene, men kan godt hvis der er andre at ryge med. Selvom det også kun er få person han ville vælge at gøre det med. Han er ikke ligefrem en tyv, men hvis han virkelig mangler noget kan han godt tage det. Især hvis han ikke lige står inde med penge. Men han gør det kun hvis der ikke ligefrem er nogle der ville kunne se det.
Fortid: Argo kan ikke huske meget om hvordan han var før han fyldte de 19. Eller bare generelt hvordan noget som helst var dengang. Han ved at han begik selvmord, og alt før det er bare forsvundet fra hans hukommelse, lidt som om han havde fået en ny start. Han vågnede op et par dage efter at han havde begået selvmord, og var pludselig ikke længere menneskelig. Han ved ikke om det var en forbandelse, eller noget der bare altid havde gemt sig i ham. Men han var vågnet op som en skyggedæmon. Han lærte at blive et med skyggerne, og også lave sig selvom om til en fuldstændig sort kæmpe hund, som nærmest også bare var en skygge. Men i den form kunne han også gøre sig så virkelig som en hver anden hund. Han var bare ikke lige nær så sød som de fleste hunde. Meget af tiden var han bare i sin menneske form, da det var nemmere at komme omkring uden at folk begyndte at skrige op, og derefter forsøger at slå ham ihjel. Han startede som en dæmon i en meget anderledes verden, end hvad den er endt op med at være. Og han har udviklet sig med den, og lært en masse om både folk, og alle deres opfindelser. Han har holdt sig meget i baggrunden som alting udviklede sig, men alligevel holdt meget øje med præcis hvordan det hele hang sammen. Bare så han ikke stod og så vildt dum ud i fremtiden. Langsom som der var gået omkring de hundrede år, begyndte han at opgive alt om kærlighed og følelser, da det lidt bare ville komme i vejen og ødelægge alting. Mest fordi dem han ville komme til at holde af. Tja de ville jo bare dø. Han snakkede alligevel ind i mellem med folk, bare sådan at han ikke helt faldt af på hvordan sproget også udviklede sig. For der ville man bestemt heller ikke gå i stå. Folk kunne jo tro man var skør, hvis man ikke passede ind. Han begyndte at rejse lidt rundt i verden, bare for ikke at ende med at sidde helt fast. Ting kunne nemt gå hen og blive kedelige når man ikke vidste om må ville dø eller ej, men havde levet mere end hundrede år uden at virke til at blive ældre. Så var man lidt nødt til at finde ud af præcis hvad man skulle stille op med sit liv.
Evne: Han er en skyggedæmon, som kan blive til en kæmpe hund/ulv lignende bæst. I den form er han omkring 1,27 ved skulderen. Han kan snakke som et menneske i den form også. Han er kulsort i sin anden form, og hans øjne er nærmest lysende hvide. Ellers kan han være en skygge agtig form, hvilket var det første han lærte.
Andet: -I sin menneske form er han 1,86 høj.
-Han er ikke rigtigt bange for noget. Han kan ikke se hvorfor han skulle være det.
-Han er ret så tynd, og spiser ikke særligt meget. Han ved ikke hvor vidt han har brug for det eller ej.
Hans hår er kulsort, lige som hans pels er når han er i den anden form.
Fortid: Argo kan ikke huske meget om hvordan han var før han fyldte de 19. Eller bare generelt hvordan noget som helst var dengang. Han ved at han begik selvmord, og alt før det er bare forsvundet fra hans hukommelse, lidt som om han havde fået en ny start. Han vågnede op et par dage efter at han havde begået selvmord, og var pludselig ikke længere menneskelig. Han ved ikke om det var en forbandelse, eller noget der bare altid havde gemt sig i ham. Men han var vågnet op som en skyggedæmon. Han lærte at blive et med skyggerne, og også lave sig selvom om til en fuldstændig sort kæmpe hund, som nærmest også bare var en skygge. Men i den form kunne han også gøre sig så virkelig som en hver anden hund. Han var bare ikke lige nær så sød som de fleste hunde. Meget af tiden var han bare i sin menneske form, da det var nemmere at komme omkring uden at folk begyndte at skrige op, og derefter forsøger at slå ham ihjel. Han startede som en dæmon i en meget anderledes verden, end hvad den er endt op med at være. Og han har udviklet sig med den, og lært en masse om både folk, og alle deres opfindelser. Han har holdt sig meget i baggrunden som alting udviklede sig, men alligevel holdt meget øje med præcis hvordan det hele hang sammen. Bare så han ikke stod og så vildt dum ud i fremtiden. Langsom som der var gået omkring de hundrede år, begyndte han at opgive alt om kærlighed og følelser, da det lidt bare ville komme i vejen og ødelægge alting. Mest fordi dem han ville komme til at holde af. Tja de ville jo bare dø. Han snakkede alligevel ind i mellem med folk, bare sådan at han ikke helt faldt af på hvordan sproget også udviklede sig. For der ville man bestemt heller ikke gå i stå. Folk kunne jo tro man var skør, hvis man ikke passede ind. Han begyndte at rejse lidt rundt i verden, bare for ikke at ende med at sidde helt fast. Ting kunne nemt gå hen og blive kedelige når man ikke vidste om må ville dø eller ej, men havde levet mere end hundrede år uden at virke til at blive ældre. Så var man lidt nødt til at finde ud af præcis hvad man skulle stille op med sit liv.
Evne: Han er en skyggedæmon, som kan blive til en kæmpe hund/ulv lignende bæst. I den form er han omkring 1,27 ved skulderen. Han kan snakke som et menneske i den form også. Han er kulsort i sin anden form, og hans øjne er nærmest lysende hvide. Ellers kan han være en skygge agtig form, hvilket var det første han lærte.
Andet: -I sin menneske form er han 1,86 høj.
-Han er ikke rigtigt bange for noget. Han kan ikke se hvorfor han skulle være det.
-Han er ret så tynd, og spiser ikke særligt meget. Han ved ikke hvor vidt han har brug for det eller ej.
Hans hår er kulsort, lige som hans pels er når han er i den anden form.